top of page

HIMMELSTORM

D. 27. – 29. juli 2018 åbner økosamfundet Dyssekilde dørene op for endnu en omgang Himmelstorm Festival. Himmelstorm er et kalajdoskopisk overflødighedshorn med god stemning, lækker musik, fede nycirkusacts, sjove workshops, super mad, hygge, dans og fest. Og ja, her er der plads til alle aldre, farver og størrelser.

Billetsalget starter d. 15/12 2017.
Børn under 13 er gratis i følge med en voksen.
Unge mellem 13- 17 år (begge aldre inklusive) kan købe ungdomsbillet (ungdomsbilletter udløser armbånd, som ikke tillader skænkning af alkohol i barerne)
En voksen kan købe en kombi-billet og få sit unge barn (mellem 13-18 år) med billigere end at købe en separat ungdomsbillet.

HJEMMESIDE HER

MULD

Himmelstorm Festivalen vokser i frugtbar, bæredygtig jord. Helt bogstaveligt. Festivalen hører hjemme i Økosamfundet Dyssekilde, i Torup mellem Hundested og Frederiksværk, og udfolder sig i det grønne hjerte af Danmarks største pilerensningsanlæg. Og det er der en pointe i. Ud over at festivalområdet er smukt og frodigt – en klorofylgrøn, oxygenmættet oase – er placeringen også et udtryk for en ansvarlig og respektfuld udnyttelse af jorden og dens ressourcer.

FRIRUM

Vi skaber festivalpladsen som et grønt frirum – i både konkret og overført betydning – ved at tilføje kunstneriske og sociale installationer og modifikationer til områdets eksisterende botaniske arkitektur (pilebassiner, læhegn og græsmarker). Et frirum, der danner baggrunden for koncerter, debatter, workshops og leg.

MUSIK

/drømmende/larmende/lokal/global/akustisk/elektronisk/minimal/total/

ORD

/debatter/oplæsninger/samtale/opråb/

RUM

/form/indhold/kontekst/frirum/væren/mellemrum/natur/kultur/

KROP

/bevægelse/opmærksomhed/træning/berøring/puls/behandling/kontakt/

FOLK

Festivalen udspringer af Økosamfundet, forstået som både en idé og nogle værdier og som et konkret fællesskab af forskellige mennesker. Festivalens fundament er således menneskelige relationer og fællesskaber, ligesom målet med festivalen er sammen at skabe nye og overraskende oplevelser af musik, kunst, idéer og fællesskab

bottom of page